Luft til vand-varmepumpe

Billig varme ud af den blå luft til både vand og varme

Hent billig varme ud af den blå luft til både vand og varme. Med en luft til vand-varmepumpe kan du droppe oliefyret eller elvarmen og i stedet få varmet både din bolig og dit badevand op ved at udnytte luftens varmeenergi. Du kan spare op til halvdelen af din varmeudgift – og oveni skåne klimaet for flere tusind kilo CO2 hvert eneste år.

  • Giver varme til brugsvand og opvarmning til boligen – kan for eksempel erstatte et oliefyr
  • Særlig god til brugsvand og gulvvarme
  • Udnytter varmeenergien i udeluften – året rundt
  • Godt alternativ, hvis du ikke har mulighed for jordvarme
  • Anlægget leverer typisk over tre gange mere energi, end det bruger
  • Du kan spare op til halvdelen af dine varmeudgifter

Luft til vand-anlægget kan simpelthen kobles til det eksisterende centralvarmeanlæg i dit hus og levere sin varme ud gennem husets radiatorer eller gulvvarme og de varme haner. Normalt er hele varmepumpen monteret udendørs og varmen ledes så via rør gennem husvæggen ind til varmtvandsbeholder og fordelingsanlæg.

Et anlæg af god kvalitet passer stort set sig selv og leverer varme dag efter dag året rundt i mindst 10-15 år

Det er klimavenlig og billig varme. For nok skal anlægget bruge elektricitet for at fungere, men en moderne luft til vand-varmepumpe leverer typisk over tre gange mere energi i form af varme, end det bruger i form af el. Derfor er det en god forretning, og investeringen kan være tjent hjem på 3-12 år.

Kontakt Sydkystens EL for rådgivning eller tilbud