Solenergi er en af verdens reneste og naturligste energiform. Gennem en fotovoltaisk proces udnytter solcellerne en lille del af den enorme energimængde, som solen udsender. Solceller sænker din elregning og CO2-udledning.
Et solcelleanlæg er let at montere og en god måde at udnytte taget eller andre bygningsdele på. Desuden kan solceller sagtens bruges ved renovering af en eksisterende etageejendom.
2 typer solceller passer til din bolig
Der er 2 markante fordele ved moderne solceller:
- De leverer effektivt en masse billig strøm til din bolig – uanset hvilken af de dominerende typer du vælger.
- Der findes i dag solceller, som kan integreres diskret i din bolig, og måske endda tilføre et arkitektonisk løft.
Til el-produktion i din bolig er der i dag to typer solcellemoduler, som du med fordel kan vælge imellem, fordi de masseproduceres og har dokumenteret deres funktionalitet og ydeevne: Den ene type benytter de såkaldt krystallinske solceller og den anden, som er ret ny, har såkaldte tyndfilmsolceller, der ellers kendes fra for eksempel lommeregnere.
Begge teknologier har sine fordele. Hvis du vil satse på det sikre og velafprøvede, skal du gå efter de krystallinske solceller, men hvis du prioriterer en arkitektonisk diskret løsning, skal du vælge den nye ”usynlige” tyndfilmstype.
Her går vi i detaljer med de to typer.
Type 1: Krystallinske solceller
Dette er afprøvet og robust teknologi, opfundet i 1950’erne, hvor især rumfarten drev udviklingen fremad. Krystallinske solceller benyttes ifølge civilingeniør Søren Poulsen, Teknologisk Institut, i 90 procent af de nuværende solcellepaneler til danske boliger.
Den enkelte solcelle består af en tynd siliciumkrystalplade, som kan være polykrystallinsk (som regel blå, changerende overflade) eller monokrystallinsk (ensartet mørk, oftest blålig overflade). Monokrystallinske celler er mest effektive, men også lidt dyrere end de polykrystallinske. Forskellen er dog ikke ret stor. Generelt giver de krystallinske solceller den mest effektive udnyttelse af direkte sollys. Og der er tale om meget stabil teknologi, der har bevist sin funktionsevne og robusthed.
Krystallinske solceller er lidt mere temperaturfølsomme end tyndfilmssolceller. Således reduceres virkningsgraden cirka 0,4 til 0,5 % for hver grad, celletemperaturen stiger, men i praksis har dette ikke særlig stor betydning.
Krystallinske solcellemoduler har lang holdbarhed. Seriøse producenter sælger deres solcellemoduler med en 25 år lang garanti på ydelsen. Typisk vil en fabrikant garantere, at et solcellemodul efter 12,5 år stadig yder mindst 90 procent af det garanterede ved leveringstidspunktet og efter 25 år mindst 80 procent. Det vil sige, at ydelsen er faldet maksimalt 20 procent efter 25 år.
Fordele:
+ Afprøvet teknologi.
+ Robust.
+ Høj ydelse.
+ Særlig effektiv ved direkte sol.
+ Lang levetid
Ulemper:
- Mindre effektiv ved indirekte sollys.
- Relativ høj indkøbspris.
Type 2: Tyndfilmssolceller
Dette er en forholdsvis ny løsning. Tyndfilmssolceller har typisk en homogen, mørk overflade, men kan også fremstilles med delvis transparente egenskaber. De kan endda produceres som tynde gennemskinnelige film, således at solcellerne fremstår delvis gennemskinnelige og således kan bruges til at tone ruder.
Tyndfilmssolcellen produceres ved at lægge de virksomme materialer som en tynd film på glas eller plast. Materialet kan være silicium, der her har en ikke-krystallinsk struktur, også kaldet en amorf struktur (amorf er et udtryk, du ofte møder i forbindelse med tyndfilmssolceller). Men der kan være tale om en række andre materialer.
Priserne på store tyndfilmsmoduler falder i disse år betydeligt i takt med, at man får udviklet effektive produktionsprocesser. Tyndfilmssolceller er generelt billigere i indkøb end krystallinske solceller især målt i kroner pr. kvadratmeter, men ofte også målt i pris/ydelse (kroner pr. Wp).
Amorf silicium samt CIS (siliciumfri teknologi) er de to vigtigste varianter, når det gælder tyndfilmssolceller til boliger.
Tyndfilmscellerne er betydelig mindre effektive i direkte solskin end de krystallinske siliciumceller, og generelt er ydelsen lavere. Tyndfilmsteknologierne har til gengæld vist sig at fungere relativt bedre i gråvejr end de krystallinske siliciumceller, hvilket kan betyde en fordel på vore breddegrader, hvor det ofte er skyet. Halvdelen af solindstrålingen i Danmark er således indirekte (diffus).
De første tyndfilmsolceller var af amorf silicium (a-Si), og de mistede ret hurtigt deres effektivitet. I løbet af få år producerede de under halvdelen af deres starteffekt. Men det har ændret sig de seneste år og gjort amorf silicium interessant for almindelige boligejere. De taber stadig 30 procent effekt efter cirka 3 måneders brug. Men de seriøse producenter foretager en ”burn in” før salg, således at de kun taber en lille smule mere effekt hen over årene end de krystallinske solceller. De andre typer tyndfilmssolceller har ikke denne degradering.
Tyndfilmssolceller har dog generelt en kortere levetid end krystallinske solceller. Typisk fungerer de cirka 15 år.
Fordele:
+ God i indirekte sollys.
+ Arkitektonisk fleksibel.
+ Relativ lav indkøbspris.
Ulemper:
- Ret ny teknologi til store solmoduler.
- Ikke så høj ydelse som krystallinske celler og kræver derfor relativt mere plads.
- Ikke så effektiv i direkte solskin.
- Mister effekt hurtigere end krystallinske celler (primært amorf silicium).
- Kortere levetid end krystallinske solceller.